onsdag den 30. november 2011

Farmor-hygge-tid

I går og i dag havde vi besøg af farmor. Det blev både til en tur i svømmehallen, en masse graven i haven og så blev der læst bøger. Frederik nød til fulde al opmærksomheden.

lørdag den 26. november 2011

Drengene i kælderen

Frederik nyder at være med far i værkstedet i kælderen. Her får han lov at bruge noget af fars værktøj.
Det passer drengene helt fint, når mor kommer ned med en madpakke.

onsdag den 23. november 2011

Advents-dekoration

Frederik og far blev bedt om at lave en advents-dekoration med pynt fra haven, mens mor lavede aftensmad.
Ih hvor blev den fin. Så er vi klar til 1. søndag i advent.

tirsdag den 22. november 2011

Oldemor og oldefars fødselsdag

I dag var vi et smut i Kolding for at fejre oldemor og oldefars fødselsdag (de har fødselsdag d. 22. og 23. nov.). Dejligt at se familien, men Frederik blev lidt træt, så vi kørte tidligt hjem. Tak for en dejlig aften.

søndag den 20. november 2011

Efterårshygge

Mor og Frederik hyggede sig med at lave løve-hoveder af blade, som var samlet i haven.

De blev limet på papir under dyb koncentration.

Se bare et fint løvehoved.

Frederik og far bygger

I dag har Frederik og far bygget en inddækningskasse til cisternen på badeværelset.

Heldigvis er der også plads til en frokostpause, selvom arbejdsmændene arbejder flittigt.

søndag den 13. november 2011

Arbejdsweekend

Mormor og morfar besøgte os denne weekend, og vi fik lavet en masse. Mormor hængte lamelgardiner op for os i stuen.


Morfar og Frederik satte de sidste gulvlister op i stuen, mens far arbejdede videre på badeværelset. Tusind tak for hjælpen mormor og morfar.

søndag den 6. november 2011

Nyt sommerhus-tag (nu med video)

Denne weekends projekt hed: nyt tag på mormor og morfars sommerhus ved Hvide Sande. Far (og Frederik) var selvfølgelig klar til at hjælpe.





Frederik havde selvfølgelig sin boremaskine med, og den blev flittigt brugt.

Sofie og Frederik hjalp til med at skære grøntsager til aftensmaden, mens spilopmageren Jonathan underholdte med høje tilråb :-)

Mormor/farmor klarede lige alle sine tre børnebørn på skødet til en hyggestund.

De store børn fulgte nysgerrigt med, da morfar ordnede fisk.





En tur til stranden med skovlene blev det også til.


Frederik legede gemmeleg med Sofie, mor og mormor i klitterne, men han kom dog sjældent ret langt væk, idet han bare drejede rundt og stak hovedet i marehalmen, og så var han gemt :-) (se klippet nedenfor).